oktober 20, 2017

Finansiel ordbog

Finansiel ordbog

Der er mange ord og begreber at holde styr på når det handler om privatøkonomi. Her kan du finde en finansiel ordbog over de ord, som det er godt at kende, når det handler om budget, opsparing og lån.

Afdragsfrie lån: Lån, hvor der alene betales renter og bidrag til realkreditinstituttet. Afdraget på selve lånet betales ikke. Afdragsfriheden gives normalt i op til 10 år.

Aktier: Med købet af en aktie, køber man en del af en virksomhed og bliver dermed også ejer af virksomheden. Formålet med at købe en aktie er at få en gevinst, enten i form af en stigene kurs eller som udbytte. Aktier giver som udgangspunkt, på langt sigt, et større afkast en obligationer. Men aktier er også mere risikable end obligationer.

Annuitetslån: Er den mest normale type lån, hvor der betales et fast beløb på ens lån hver måned. Det faste beløb består af henholdsvis renter, afdrag og bidrag. Renterne man betaler er størst i starten men bliver mindre og mindre i takt med, at hovedstolen betales tilbage.

Budget: Oversigt over alle ens indtægter og udgifter.

Dagpenge: Er penge som arbejdsløse, der er medlem af en a-kasse modtager.

Folierenten: betegner den rentesats de danske bankers indlån og udlån forrentes med hos Nationalbanken.

Forældrekøb: Hvis forældre køber en bolig og lejer den ud til deres børn, kaldes det for et forældrekøb.

Frie midler: Er penge, som man kan bruge og gøre med, hvad man vil. Pensioner der er bundet eller penge sat i boliger og andre ting som kan være svært omsættelige, er normalt ikke en del af ens frie midler.

Kassekredit: Med en kassekredit betales der rente af det, man bruger, og det er op til ens selv, hvornår man betaler pengene tilbage. En kassekredit kan tilknyttes til ens lønkonto, så ens gæld automatisk bliver mindre, hver gang der går penge ind. På den måde betaler man altid mindst muligt i rente.

Klatgæld: Et populært udtryk for en masse mindre lån. Låner man mange forskellige stedet og til en højere rente, kan ens klatgæld lynhurtigt udvikle sig til et alvorligt problem.

Kontanthjælp: Et penge man kan få, hvis man ikke har mulighed for at få anden form for indtægt. Kontanthjælpen afhænger af ens personlige forhold, eksempelvis bolig. Er man formuende eller har man en ægtefælle der tjener penge, kan man ikke modtage kontanthjælp.

Nedsparing: Når man blive ældre, er der ikke længere behov for den store opsparing. Så gælder det derimod om at påbegynde nedsparingen af ens formue, der måtte være bygget op i form af pension eller i ens bolig.

Obligation: Et værdipapir, der giver en løbende renteindtægt. Normalt er det staten eller et realkreditinstitut, der udsteder obligationer. Obligationer går for at være væsentligt mere sikre end aktier, men afkastet er så normalt også mindre.

Opsparing: Penge der gemmes til fremtiden. Det er vigtigt, når man sparer op, at få et afkast efter skat der mindst svarer til inflationen, da man ellers taber penge og dermed ville kunne købe mindre i fremtiden end nu. Alle har behov for at have en vis opsparing til uforudsete udgifter, eksempelvis hvis køleskabet, computeren eller fjernsynet går i stykker.

Pension: Når man blive ældre og holder op med at arbejde, overgår man til at være pensionist. De fleste har i dag udsigt til at leve længere end for en generation siden, hvorfor at opsparingen til alderdommen og pensionen er vigtigere end nogensinde før.

Rente: Er prisen for at låne penge.

Restskat: Har man betalt for lidt i skat i det forløbne år, får man en restskat. Det er på ens årsopgørelse at en eventuel restskat (eller overskydende skat) fremgår.

Rykkergebyr: Betaler man ikke sine regninger til tiden, får man en rykker, som ofte er pålagt et gebyr.

ÅOP: ÅOP er en forkortelse af Årlige Omkostninger i Procent. Her skal alle omkostningerne ved at optage et lån regnes med, og det er denne måde du kan sammenligne, hvor dyrt lånet er i forhold til en anden låneudbyder.